Fordelene ved en fast bro på implantater:
- Det eneste faste alternativ i denne situation
- En stabil, sikker løsning, som gør, at du kan spise, hvad du vil
- Bevarer dine ansigtstræk og forebygger svind i kæbebenet
Hvis du mangler flere tænder kan disse erstattes med en fast bro, som er forankret til tandimplantater, det eneste faste alternativ. Traditionelle tandproteser har ikke samme stabilitet eller funktion.
Ved at få erstattet dine mistede tænder med tandimplantater får du en ny, uforlignelig styrke og stabilitet, så du kan spise, hvad du vil. Det vil også bevare dine kæbe- og ansigtstræk.
Behandlingsforløb Det følgende behandlingsforløb er et blandt flere muligheder. Vi fremlægger, inden behandlingen begynder, vores forslag til løsning af netop dit problem.
|
1. Inden behandling
 Der mangler tre tænder bag i munden. Det eneste reelle erstatningsalternativ er isættelse af en fast bro. Broen indeholder alle tænderne i ét stykke, som forankres på tandimplantater.
2. Isættelse af implantaterne
 Først isættes implantaterne. Dette gøres normalt i en enkelt behandling. Der kan samtidig anbringes en midlertidig bro, som gør det muligt for dig at fungere normalt næsten umiddelbart efter, at du har forladt klinikken.
|
3. Påsætning af broen
 Implantaterne skal være integreret med kæbebenet, før den permanente bro påsættes. Dette gøres normalt 1-2 måneder efter implantatisættelsen. Tidsrummet vil variere, afhængigt af de berørte tænder og de æstetiske krav.
4. Slutresultat
 Den nye porcelænsbro kan klare det samme tryk, som dine stærke, naturlige kindtænder kunne. Du vil få en stabil og sikker løsning, som gør det muligt for dig at spise, hvad du vil.
Se eksempler på erstatning af flere tænder |